Blum & Balle A/S
Henrik Blum (f. 1960, Danmark) og Rune Balle Olesen (f. 1957, Danmark)
Blum og Balle er begge uddannede industridesignere ved Danmarks Designskole. Balle Olesen er desuden uddannet sølvsmed hos George Jensen. Siden 1996 har Henrik og Rune tilsammet haft designfirmaet Blum & Balle. Deres arbejdsmetode udmærker sig ved, at de begge gerne arbejder i et team bestående af flere kompetencer – fx tekniske specialister, men også med mere bløde værdier som human factor-specialister og informationspsykologer.
Designteamet har designet produkter og designløsninger for virksomheder som Delite Aps, Hamlet Danish Design A/S, JM Glass Lda og Belcom Inc.
Blum og Balle har designet Ultima klapbord, kantinestolen Cameo og stoleserierne 200, 600 og 1200 for RBM. Alle møbler er lysende eksempler på, hvordan funktion og form går op i en højere enhed.
www.blum-balle.dk